camarose lamauld

40,00 DKK

Ryd
    Nulstil

50% Lamauld / 50% Peruviansk højlandsuld

    1. Løbelængde: 50 g = 100

 

    1. Vægt: Nøgler á 50 g

 

    1. Vejledende pindestørrelse: pind 4,5 – 5 mm

 

    1. Vejledende strikkefasthed: 17-18 masker x 24 pinde = 10 cm x 10 cm

Lamauld fra danske Camarose er et blødt, rustikt og 1-trådet garn bestående af 50% Lamauld og 50% Peruviansk Højlandsuld. Lamauldens fibre er et eksklusivt naturprodukt, lanolinfri, lette og stærke. Fibrenes hule opbygning giver en usædvanlig god isoleringsevne, derfor er lamauld betydeligt varmere end almindelig fåreuld.

Garnets rustikke udtryk, høje isoleringsevne og styrke gør lamauld særdeles velegnet til klassiske nordiske sweatre og cardigans, overtøj og tæpper. Farvekortet er smukt sammensat af naturlige ufarvede, melerede og gennemfarvede toner, specialfremstillet til CaMaRose.

Lamauld folder sig ud i vask

Garnets spinding betyder at LAMAULD ½ først folder sig helt ud når den er strikket og skyllet op. En strikket og vasket prøve kan derfor varmt anbefales for at få det fulde indtryk af garnets egenskaber, udtryk og blødhed. Lamauld har naturligt meget varierende fiberlængder hvilket giver overskudsfibre i arbejdsprocessen. Størstedelen af disse fibre skylles ud ved de første vaske hvilket gør resultatet endnu blødere.

LAMAULD ½ fra CaMaRose er indsamlet i Bolivia og produceret i Peru. Lamaulden kommer fra en producent der arbejder under International Alpaca Association, der sikrer hensyntagen til både miljø, dyrevelfærd, de lokale bønder og arbejdere. Høje kvalitetskrav samt hensyntagen til miljø, dyr og mennesker i produktionen er grundlaget for spinderiets samarbejdet med CaMaRose siden 2010.

Lignende produkter

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.